BLIV Sæsonmedarbejder

VI HAR BRUG FOR DIG I NATURKRAFT

Der venter dig et job i Naturkraft, hvor hverdagen er lige så uforudsigelig og spændende som det danske vejr! Vi søger en stor flok unge sæsonmedarbejdere, der har lyst til at give vores gæster den bedste oplevelse, og som selv har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab med højt til himlen, kort til grin og langt mellem kedelige arbejdsdage. Kom med!  

Vil du med på holdet?

Du kan arbejde med:

SALG OG OPLEVELSESGUIDE
Giv gæsterne den bedste oplevelse, når du byder velkommen og viser rundt i parken, laver sjove aktiviteter med børnene, sælger is og kaffe og siger tak for besøget og på gensyn.
KØKKEN
Lav lækre retter med friske, lokale råvarer til Naturkrafts gæster. I køkkenet får du fingrene i ingredienserne og hænderne på kogepladerne.
SERVICE OG VEDLIGEHOLD
Hold parken i topform og knivskarp. Det er her, det grove arbejde i parken bliver gjort, og her ting bliver bygget og repareret.

Naturkraften

Engagement
Vi elsker, når passionen stråler ud af øjnene. Hos Naturkraft får du ikke bare et job – du får også faglig og personlig udvikling. Vi tror på, at det bedste Naturkraft-hold blandt andet bliver skabt af personer, som er selvmotiverede, engagerede og altid villige til at give en hjælpende hånd.
Sociale kompetencer
Hos Naturkraft er det vigtigt, at alle medarbejdere trives. Vi er overbeviste om, at et godt arbejdsmiljø skabes af medarbejdere med indbyrdes respekt for hinanden og forståelse for hvordan vi omgås hinanden.
Ydmyghed
Vi mener, at det bedste hold er sat sammen af mange forskellige personligheder og kompetencer. Det er en stor opgave, vi skal løse sammen, og en god portion ydmyghed overfor både opgaven og hinanden hjælper.

Ikke bare et job

"At arbejde som sæsonmedarbejder i Naturkraft føles ikke som et arbejde. Jeg elsker at være ude blandt gæsterne, hvor jeg kan være med til at give dem en god og lærerig oplevelse. Fællesskabet, mine fantastiske kollegaer, udviklingsmulighederne, de glade gæster og flotte rammer gør det til Ringkøbings måske bedste arbejdsplads."

- Sara, sæsonmedarbejder i Naturkraft

Naturkraft

Naturparken 10, 6950 Ringkøbing
T: +45 69 161 162
M: job@naturkraft.dk
CVR-nr.: 39 00 26 04
Powered by Emply